Om foreningen
Andelsboligforeningen Grøndalshave blev oprettet i 2002, da Codan solgte ejendommene til beboerne.
Foreningen er en økonomisk velfunderet forening, og medlemmer har valgt at holde andelskronen på et rimeligt niveau, så man ikke er udsat for store økonomiske svingninger i takt med ejendomsprisernes himmelflugt eller det modsatte. Dette giver en stabil og sund økonomi i foreningen, hvilket har givet mulighed for både fornyelser og renoveringer af ejendommene.
A/B Grøndalshave består af tre treetagers ejendomme med to opgange i hver. Der er oprindelig 12 lejligheder i hver opgang, men to steder, er der slået to lejligheder sammen, så der i dag er i alt 70 lejligheder, hvoraf de tre er udlejet.
Ejendommene, som er fra 1937, fremstår i god stand, da de bliver renoveret og fornyet, når det er nødvendigt. Blandt andet har de nye tage samt nye vinduer og altandøre.
Hver opgang har elektronisk dørlås.